Spørgsmål:
Hvad er Kirkens holdning til flerkoneri?
Svar:
Præsident Gordon B. Hinckley har i 1998 givet følgende udtalelse om Kirkens holdning til flerkoneri:
"Denne Kirke har ikke noget som helst med dem at gøre, som praktiserer flerkoneri. De er ikke medlemmer af denne Kirke. . . . Hvis nogle af vore medlemmer afsløres i at praktisere flerkoneri, bliver de udelukket, hvilket er den mest alvorlige straf, Kirken kan pålægge. Ikke alene er de involverede i direkte modstrid med landets love, de er også i modstrid med denne Kirkes love." På forskellige tidspunkter har Herren befalet sit folk at udøve polygami. Han gav fx denne befaling til Abraham, Isak, Jakob, Moses, David og Salomon (L&P 132:1). I denne uddeling har Herren befalet nogle af de første hellige til at udøve polygami. Profeten Joseph Smith og de, som stod ham nærmest, herunder Brigham Young og Heber C. Kimball fandt denne befaling vanskelig, men adlød den. Kirkens ledere styrede denne udøvelse. De, som indtrådte heri, måtte bemyndiges dertil, og ægteskaberne skulle indgås ved præstedømmets beseglende myndighed. I 1890 modtog præsident Wilford Woodruff en åbenbaring, at Kirkens ledere skulle ophøre med at undervise i udøvelsen af polygami.
|